Forretningsbetingelser

Ved køb af analyser og services fra FACITanalyse accepterer du (”Kunden”) samtidig vores forretningsbetingelser der er beskrevet nedenfor.

1. Generelle bestemmelser

1.1 Produkt og services

FACITanalyse tilbyder udformning og gennemførelse af online medarbejderundersøgelser.

Vores løsning er baseret på faste og gennemprøvede skabeloner, hvor det er muligt at tilpasse spørgsmålsteksten, hvis der er behov for det.

FACITanalyse forbeholder sig retten til at afvise spørgsmål. For eksempel formidler vi ikke spørgsmål der har et diskriminerende, nedsættende eller fordømmende indhold.

1.2 Ændring af forretningsbetingelser

FACITanalyse er til enhver tid berettiget til at ændre forretningsbetingelserne med et varsel på en måned. Ved køb af undersøgelser gælder de forretningsbetingelser, der er gældende på købstidspunktet. Det påhviler Kunden til enhver tid at holde sig ajour med de gældende forretningsbetingelser på FACITanalyse’s hjemmeside.

2. Rettigheder

2.1 Brugsret

Kunden alene ejer resultatet af undersøgelsen der er defineret ved den resultatrapport der afslutter undersøgelsesprocessen.

2.2 Dataindsamling

FACITanalyse anvender ZOHO SURVEY, når vi udfører undersøgelser. Kontakt- og analysedata opbevares hos ZOHO SURVEY, så længe en undersøgelsen er aktiv. Læs mere om Privatlivspolitik og GDPR hos ZOHO SURVEY. Google Sheets og Google Data Studio (Looker Studio) anvendes ved udformning af resultatrapporter.

2.3 Kunde- og personoplysninger

Kunde- og personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til Kunden. Kunde- og personoplysninger afgives aldrig til tredjepart medmindre der er givet skriftligt tilsagn hertil. Kunde- og personoplysninger bruges til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne kan også bruges til analyse, der er rettet mod at optimere vores services og indhold. FACITanalyse kan på sin hjemmeside referere til firmanavn på Kunden, når denne har gennemført en analyse hos os (medmindre kunden skriftligt har frabedt sig dette).

2.4 Opdatering

I tilfælde af opdatering af software eller udstyr har FACITanalyse ret til at lukke for adgangen til undersøgelser i en begrænset periode, som typisk vil være når færrest muligt kunder vil blive påvirket af det. Sådan nedlukning berettiger ikke Kunden til kompensation.

3. Priser og betalingsbetingelser

3.1 Pris og moms

FACITanalyse forbeholder sig ret til løbende at regulere sine priser med virkning for fremtidige køb af analyser.
Alle priser er ekskl. moms.

3.2 Betalingsbetingelser

Betaling forfalder ikke før den første undersøgelse er udformet og igangsat (når alle respondenter har modtaget en email invitation til at deltage i undersøgelsen). Betaling skal være gennemført, før resultatrapporten sendes til kunden.

4. Ansvarsbegrænsning

FACITanalyse kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der er sket i forbindelse med køb og afvikling af undersøgelser fra FACITanalyse.

Erstatningsansvar til Kunden kan for FACITanalyse ikke overstige beløbet for det analyseprodukt, Kunden har købt hos FACITanalyse. Hverken Kunden eller FACITanalyse skal anses som ansvarlig over for den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for parternes kontrol.

Den information, der præsenteres af FACITanalyse og kommer fra en tredje kilde, er FACITanalyse ikke ansvarlig for rigtigheden af.

5. Fortrolighed

Data som Kunden har oplyst til FACITanalyse afgives aldrig til tredjepart (medmindre der skriftligt er indgået anden aftale). Dog opbevares kontakt- og analysedata hos ZOHO SURVEY, så længe en analyse er aktiv og Google Sheets/Google Data Studio (Looker Studio) anvendes ved udformning af resultatrapporter jf. pkt. 2.2.

FACITanalyse sletter alle undersøgelsesdata og kontaktdata senest 10 hverdage efter, at resultatrapporten er sendt til Kunden (medmindre der skriftligt er indgået anden aftale).

Den viden som parterne får om hinanden som følge af dette samarbejde skal behandles med fuld fortrolighed.

6. Tavshedspligt

Parterne og deres ansatte er forpligtet til at hemmeligholde alle oplysninger og tilegnet viden om den anden part eller andre forhold, som parterne måtte blive bekendt med i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Parternes tavshedspligt er ubegrænset i tid.

7. Lovvalg og Værneting

Aftalens bestemmelser er underlagt dansk ret. Tvister skal afgøres af Københavns Byret som første instans.

8. Ejeroplysninger

Denne hjemmeside udbydes af:

FACITanalyse
Maglebjergvej 6
2800 Kongens Lyngby
Email: info@facitanalyse.dk